Praktisk information

Alle kurserne foregår på Padma yogaskole, Elisagårdsvej 12 i Roskilde.

Vi åbner hoveddøren 20 minutter før klasserne begynder og låser igen når undervisningen starter. Du kan altid ringe på, vi skal nok lukke dig ind, men kom gerne til tiden.

Der er garderobe, så du kan klæde om, stille sko, hænge dit tøj og lægge dine ting der.

Tag løstsiddende tøj med, da det er mest behageligt at dyrke yoga i, vær barfodet i yogarummet og tag gerne dine smykker af.
Lad være med at spise et hovedmåltid 2 – 3 timer inden klassen og sluk din tørst inden klassen, da du ikke kan medbringe vandflaske i yogarummet.

I yogarummet findes der futonmadrasser, tæpper og alt hvad du behøver for at lave yoga.

Efter 3. gang på kurserne kan du tage dine mistede

timer igen på de andre hold, dette gælder dog kun så længe at dit kursus er igang.

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at udfylde tilmeldingsformularen og sende den afsted. Du er også velkommen til at tilmelde dig telefonisk på tlf. 32 10 70 40, der er størst sandsynlighed for at vi er ved telefonen mellem klokken 10 og 15, men vi tager den også ofte om aftenen.

Du kan tilmelde dig et kursus, der allerede er igang, til og med 3. gang på kurset, såfremt der er plads.

Vi sender en email når vi har modtaget din tilmelding, med praktisk info om kurset og om betalingen. Hvis du ønsker at modtage denne information med brev, så skal du angive det når du tilmelder dig.
Betaling kan ske via bankoverførsel/netbank, du får alle detaljerne med info emailen. Eller du kan betale kontant på skolen, når du kommer første gang, vi tager dog ikke dankort.
Har du behov for at dele betalingen op i to rater, så er det også muligt. Du skal blot kontakte os og lave en aftale om det først.

Tilmeldingen er bindende og kursusafgiften tilbagebetales ikke efter kursusstart. Bliver du forhindret i at deltage bedes du melde fra senest 7 dage inden kursusstart. Ved afbud mindre end 7 dage før eller ved for sen betaling opkræves et administrationsgebyr på 150 kr.

Pris

På kurserne er der angivet to priser. En normal pris og en nedsat pris.
Den nedsatte pris gives til arbejdsløse, studerende og pensionister. Den er ikke begrænset af kommune grænserne. Vi udbetaler selv rabatten, så det er lige meget hvor du bor, du skal blot kunne forevise dokumentation, hvis vi spørger.

Tilmelder du dig mere end et kursus i samme sæson får du 20 % rabat på de efterfølgende kurser.
Prisen for at deltage en enkelt gang er 175 kr. Du kan dog kun droppe ind, hvis du tidligere har deltaget på et af vores kurser.

5% af Padmas kursus indtægter går til velgørenhedsforeningen “The Great World Circle”

Send besked

Har du spørgsmål eller vil du bare sige "hej", så send os en besked. Vi svarer tilbage hurtigst muligt.

Dit navn*

Din e-mail*

Emne

Din besked*


Find vej