Udtalelser om vores yogaundervisning | Padma yogaskole
300
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-300,ajax_fade,page_not_loaded,smooth_scroll,,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-3.5,wpb-js-composer js-comp-ver-5.1.1,vc_responsive
 

UDTALELSER

FRA ELEVERNE

Yoga handler for mig om at stilne sindet. Om at træne mig selv i at kunne være med det der er. Når jeg igen og igen vælger at at komme hos Padma Yoga er det bla fordi de som nogle af de få, i en tid hvor yoga mange steder primært handler om kropsvedligelholdelse, underviser, ikke kun i de fysiske yogastillinger, men i forening af krop, sind og sjæl. Gennem åndedræt, forskellige meditationsteknikker og mantras.
Både Yogananda og Savitri underviser med kompetence, nærvær, passion, autencitet og hjerte. De varmeste anbefalinger.

MIREILLE LOUMANN

I tilbyder ganske særlig og hjertevarm undervisning. Undervisning, hvor der skabes muligheden for, at jeg kan give slip, søge ind i mig selv og få kontakt til noget dybere – til en indre kerne. Undervisning, som i en hastig og foranderlig verden, styrker min indre stabilitet, balance og ro. Og undervisning, hvor kvaliteter som glæde, kærlighed og taknemlighed får alle de bedste forudsætninger for at gro.
Jeg føler mig så uendelig heldig og taknemlig over, at have fundet jer! Tak!

MILLE • STUDERENDE

Jeg startede med at gå til yoga for 5 – 6 år siden i mit træningscenter. Indtil da var min faste overbevisning, at yoga var noget flippet, småsyret, religiøst, navlebeskuende noget, som rationelt tænkende personer, selvfølgelig ikke kunne befatte sig med! Jeg vidste faktisk ikke noget om yoga.
På den anden side, var jeg træt af at drøne op og ned af steps til larmende musik. Det måtte altså prøves, det yoga.
Efter den første time var jeg ikke i tvivl: roen, styrken, den fysiske udfordring, afspændingen – det hele. Jeg kunne helt konkret mærke i min krop – og i mit hoved – at det ville jeg fortsætte med.
Efter et par år i træningscentret blev jeg nysgerrig efter den ”rigtige” yoga m. meditation osv. og startede hos Yogananda og Savitri. Det har været slemt vanedannende.
Så snart man træder ind af døren, begynder roen i det hyggelige yoga-hjem at brede sig til os andre.
Man føler straks det altomfattende omsorg, som er det helt karakteristiske for stedet: lys tændes og slukkes, gardiner trækkes op og ned, der luftes ud i løbet af timen, måtterne er lækre futon-madrasser, der er rent og lækkert over det hele. Stearinlysene er tændt.
Alle kan være med på sin egen måde: det dårlige knæ får en ekstra pude; er der en øvelse, der er for heftig, så er der altid et alternativ, som er ligeså givende. Holdningen er, at det ikke er målet, men vejen til målet, der er afgørende. Vi er ikke flere på holdene, end der er tid til.
Nu er jeg kommet her i 4 år, og der er en masse, som jeg ikke kan, men der er endnu mere, som jeg er blevet bedre til: balance, koncentration, styrke og smidighed.
Og (mærkeligst): jeg nyder at tilbringe godt 2 timer helt i ro med lukkede øjne det meste af tiden, 2 timer i mit helt eget rum. Det er en stor luksus!

HANNE TANG • NY-PENSIONERET CAND. MAG.

Jeg har gået til yoga hos Padma yogaskole i 6 år og den er blevet en nødvendig del af mit liv.
Jeg ved ikke helt hvad det sker, men det virker. Jeg oplever gang på gang ubesværet at kunne efterlade alt ydre liv udenfor døren og kun være opmærksom på det som foregår indeni. Efter en yogatime føles det som om man er genstartet og er bedre balanceret til hverdagens udfordringer. Især meditationsdelen åbner ukendte områder af bevidstheden og en fornemmelse af, at kunne have en bedre indflydelse på ens eget opmærksomhed, koncentration og stresstolerance.
Og det føles også godt imens det foregår.

MELINDA MAGYARI • LÆGE

Jeg startede til yoga for ca. 7 år siden, i et fitnesscenter, med det ene formål at træne min balance og koncentration og dermed blive bedre til at spille golf.
På et tidspunkt går det op for mig, at yoga er andet en stræk- & balance øvelser, det er også en rejse ind i din egen krop.
Jeg startede hos Padmayoga for ca. 5 år siden, efter en prøvetime hvor jeg oplevede, at her var den ro og ekspertise jeg havde behov for. Jeg er ikke blevet speciel meget bedre til at spille golf, men yoga er blevet en del af min hverdag, er meget mere i balance, har lært at bruge meditationen, også i travle peroder. Jeg er selvstændig erhvervsdrivende, har en stor familie og en aktiv fritid, så i perioder er der ikke tid til yogatimer hver uge, men jer er ALTID tilmeldt et kursus, så jeg kan opretholde roen og balancen i krop og sind.

HENRIETTE HOLMSTRUP

Hos Yogananda og Savitri har jeg igennem flere år fået tid til at finde roen, fået redskaberne til at spænde af mentalt og kropsligt, øge min selvindsigt, føle fællesskabet og opleve næstekærligheden.
Mine ugentlige yogatimer hos dem – hvor man altid er velkommen og bare skal være, men ikke præstere – er en fin modvægt til mit præstationsonsorienterede job og hårde fysiske træning. Uden dette frirum til mental og kropslig healing, ville jeg blive nødt til at skrue ned på ambitionerne.
Jeg er overbevist om at Yogananda og Savitris undervisning gør mig stærkere mentalt og fysisk og i sidste ende gør mig mere hel og lykkelig. Det er jeg dem dybt taknemmelig for.

NIELS ALSING • SENIOR PORTEFØLJEMANAGER

Yoga, – med åndedrætsøvelser, meditation og chanting – er for mig et forsvindingsnummer. En rejse.
Som at befinde sig et andet sted, selvom alle omkring mig og jeg selv, fysisk er til stede i det samme rum hele tiden.
Når vi chanter, oplever jeg, at de – for mig – uforståelige stavelser fæstner sig på læberne.
Åndedræt og chanting og hørelse smelter sammen. Og sammen med alle i rummet.
Fornemmer, at jeg indgår i en langt større helhed end den fysisk sansbare.
Undrer mig igen og igen over, hvordan alle disse øvelser er opstået.
Men at udføre dem, har for mig haft betydning for både hud og hår og krop og sjæl og sind!
Jeg er dybt taknemmelig!

KIRSTEN VESTAGER BRUUN

Jeg begyndte til yoga hos Padma yogaskole på et tidspunkt hvor jeg var sygemeldt med kognitivt stress. Jeg blev overrasket over at opleve yogaøvelsernes direkte forbindelse til min stress-ramte krop og hoved, og hvor velgørende det var at arbejde med stress gennem kroppen. Jeg har sat stor pris på Savitris nænsomme og kærlige blik for om jeg udfører øvelserne med størst muligt udbytte.
Det er fire år siden, jeg første gang kom til Padma yoga. Selv om jeg i perioder har været væk, oplever jeg altid en gevinst ved at vende tilbage. Atmosfæren i huset er særlig: afslappende og alligevel fokuseret. Det er et ’helle’ fra hverdagens tumult. På langt sigt har yoga ændret min erfaring af kontakt til mig selv, af min historie og af min relation til andre.

SUNA CHRISTENSEN

Jeg får en masse stress i kroppen pga. kroniske smerter fra en trafikulykke. Jeg er begyndt til yoga hos Padma i efteråret for blandt andet at lære at trække vejret dybt og dermed få skabt ro i min krop.
Skolen ligger tæt på min bopæl og da der er rigtig gode parkerings muligheder er det overskueligt for mig. Derudover har de en masse luksus yoga madrasser som gør jeg ligger behageligt. Ved de øvelser som jeg ikke kan udføre pga. mine skader får jeg altid vist alternative øvelser.
Jeg er til yoga en gang om ugen og glæder mig altid rigtig meget da jeg får god energi af det.

JANNIE

Jeg har gået på Savitris yogahold siden de startede i 2007.
Det er en nydelse at komme i deres dejlige lyse rum og være med til yogaøvelserne, som er en styrkelse af krop og sind.
Man går derfra i større harmoni med sig selv end da man kom.
Jeg bliver ved så længe mine 78 år tillader det.

BIRGIT JOHANSEN

Jeg har gået til yoga i 5 år hos Padma.
Hos Yogananda og Savitri findes et frirum, som jeg bruger til at skabe ro og balance i min ellers travle hverdag. Yoga og meditation giver mig ro i hovedet og fysisk velvære på en god måde.

CHARLOTTE ROSSING

Jeg har gået til yoga hos både Yogananda og Savitri i de sidste fem år. Jeg har været meget glad for dem begge som undervisere. Min motivation for at begynde til yoga var, da jeg blev gravid. Yogaen hjalp mig både i graviditeten og til fødslen med at føle mig tilpas med en voksende mave og til at håndtere smerten ved fødslen. Jeg har lige født igen og efter fem år med næsten ugentlig yoga træning kunne jeg bruge vejrtrækningsøvelser og mentalisering om smerten som noget godt, brugbart og nødvendigt, så det blev en kort, overskuelig og meget smuk oplevelse at føde.
Jeg vil anbefale alle gravide at gå til gravid yoga hos Savitri.
Timerne hos Padma Yoga har hjulpet mig til at opnå en større følelse af balance i kroppen. I dag kan jeg bedre håndtere en travl hverdag og følelsen af stress end før jeg startede til yoga. Jeg tror, forklaringen er, at yogaen har øget min opmærksomhed på, hvad der er godt og sundt for min krop. Jeg har hurtigt kunne praktisere de øvelser, jeg har lært hos Padma derhjemme, så yogaen er blevet en integreret del af mit liv og noget jeg kan bruge udover yoga timerne.

MIA • PSYKOLOG