Fra eleverne
Både Yogananda og Savitri underviser med kompetence, nærvær, passion, autencitet og hjerte.
De varmeste anbefalinger.
Mireille Loumann
Jeg føler mig så uendelig heldig og taknemlig over, at have fundet jer!
Tak!
Mille
På den anden side, var jeg træt af at drøne op og ned af steps til larmende musik. Det måtte altså prøves, det yoga.
Efter den første time var jeg ikke i tvivl: roen, styrken, den fysiske udfordring, afspændingen – det hele. Jeg kunne helt konkret mærke i min krop – og i mit hoved – at det ville jeg fortsætte med.
Efter et par år i træningscentret blev jeg nysgerrig efter den ”rigtige” yoga med meditation osv. og startede hos Yogananda og Savitri. Det har været slemt vanedannende.
Så snart man træder ind af døren, begynder roen i det hyggelige yoga-hjem at brede sig til os andre.
Man føler straks det altomfattende omsorg, som er det helt karakteristiske for stedet: lys tændes og slukkes, gardiner trækkes op og ned, der luftes ud i løbet af timen, måtterne er lækre futon-madrasser, der er rent og lækkert over det hele. Stearinlysene er tændt.
Alle kan være med på sin egen måde: det dårlige knæ får en ekstra pude; er der en øvelse, der er for heftig, så er der altid et alternativ, som er ligeså givende. Holdningen er, at det ikke er målet, men vejen til målet, der er afgørende. Vi er ikke flere på holdene, end der er tid til.
Nu er jeg kommet her i 4 år, og der er en masse, som jeg ikke kan, men der er endnu mere, som jeg er blevet bedre til: balance, koncentration, styrke og smidighed.
Og (mærkeligst): jeg nyder at tilbringe godt 2 timer helt i ro med lukkede øjne det meste af tiden, 2 timer i mit helt eget rum.
Det er en stor luksus!
Hanne Tang – pensioneret cand. mag.
Jeg ved ikke helt hvad det sker, men det virker. Jeg oplever gang på gang ubesværet at kunne efterlade alt ydre liv udenfor døren og kun være opmærksom på det som foregår indeni. Efter en yogatime føles det som om man er genstartet og er bedre balanceret til hverdagens udfordringer. Især meditationsdelen åbner ukendte områder af bevidstheden og en fornemmelse af, at kunne have en bedre indflydelse på ens eget opmærksomhed, koncentration og stresstolerance.
Og det føles også godt imens det foregår.
Melinda – Læge
På et tidspunkt går det op for mig, at yoga er andet en stræk- & balance øvelser, det er også en rejse ind i din egen krop.
Jeg startede hos Padmayoga for ca. 9 år siden, efter en prøvetime hvor jeg oplevede, at her var den ro og ekspertise jeg havde behov for. Jeg er ikke blevet speciel meget bedre til at spille golf, men yoga er blevet en del af min hverdag, er meget mere i balance, har lært at bruge meditationen, også i travle peroder. Jeg er selvstændig erhvervsdrivende, har en stor familie og en aktiv fritid, så i perioder er der ikke tid til yogatimer hver uge, men jer er ALTID tilmeldt et kursus, så jeg kan opretholde roen og balancen i krop og sind.
Henriette Holmstrup
Mine ugentlige yogatimer hos dem – hvor man altid er velkommen og bare skal være, men ikke præstere – er en fin modvægt til mit præstationsonsorienterede job og hårde fysiske træning. Uden dette frirum til mental og kropslig healing, ville jeg blive nødt til at skrue ned på ambitionerne.
Jeg er overbevist om at Yogananda og Savitris yogaundervisning gør mig stærkere mentalt og fysisk og i sidste ende gør mig mere hel og lykkelig.
Det er jeg dem dybt taknemmelig for.
Niels Alsing – Senior porteføljemanager
Som at befinde sig et andet sted, selvom alle omkring mig og jeg selv, fysisk er til stede i det samme rum hele tiden.
Når vi chanter, oplever jeg, at de – for mig – uforståelige stavelser fæstner sig på læberne.
Åndedræt og chanting og hørelse smelter sammen. Og sammen med alle i rummet.
Fornemmer, at jeg indgår i en langt større helhed end den fysisk sansbare.
Undrer mig igen og igen over, hvordan alle disse øvelser er opstået.
Men at udføre dem, har for mig haft betydning for både hud og hår og krop og sjæl og sind!
Jeg er dybt taknemmelig!
Kirsten Vestager Bruun
Det er otte år siden, jeg første gang kom til Padma yoga. Selv om jeg i perioder har været væk, oplever jeg altid en gevinst ved at vende tilbage. Atmosfæren i huset er særlig: afslappende og alligevel fokuseret. Det er et ’helle’ fra hverdagens tumult.
På langt sigt har yoga ændret min erfaring af kontakt til mig selv, af min historie og af min relation til andre.
Suna Christensen
Skolen ligger tæt på min bopæl og da der er rigtig gode parkerings muligheder er det overskueligt for mig. Derudover har de en masse luksus yoga madrasser som gør jeg ligger behageligt. Ved de øvelser som jeg ikke kan udføre pga. mine skader får jeg altid vist alternative øvelser.
Jeg er til yoga en gang om ugen og glæder mig altid rigtig meget da jeg får god energi af det.
Jannie
Det er en nydelse at komme i deres dejlige lyse rum og være med til yogaøvelserne, som er en styrkelse af krop og sind.
Man går derfra i større harmoni med sig selv end da man kom.
Jeg bliver ved så længe mine 78 år tillader det.
Birgit Johansen
Hos Yogananda og Savitri findes et frirum, som jeg bruger til at skabe ro og balance i min ellers travle hverdag.
Yoga og meditation giver mig ro i hovedet og fysisk velvære på en god måde.
Charlotte Rossing
Jeg vil anbefale alle gravide at gå til gravid yoga hos Savitri.
Timerne hos Padma Yoga har hjulpet mig til at opnå en større følelse af balance i kroppen. I dag kan jeg bedre håndtere en travl hverdag og følelsen af stress end før jeg startede til yoga. Jeg tror, forklaringen er, at yogaen har øget min opmærksomhed på, hvad der er godt og sundt for min krop. Jeg har hurtigt kunne praktisere de øvelser, jeg har lært hos Padma derhjemme, så yogaen er blevet en integreret del af mit liv og noget jeg kan bruge udover yoga timerne.
Mia – Psykolog
Anmeldelser
Læs anmeldelser, udtalelser og se stjerner fra flere af vores elever på Facebook.